Kategorier
øjeblikke

Rød gibson

… og et sted oppe på scenen spiller en rød Gibson. Og rummet genlyder af musik selvom der næsten intet publikum er. Det handler ikke om at samle likes eller få bifald. Det handler om at udtrykke sig.

Kategorier
artefakter

Artefakt – uret

Kategorier
destinationer

Übersee Museum

Sommerferien bragte mig en tur til Bremen. Jeg har været der før, men aldrig som destination. Nærmere som et stop på turen, hvor man så tager ind og ser markedspladsen, stadsmusikanterne og spiser på Ratskeller. Men denne gang var vi der i tre dage. Det førte til en opdagelse.

På overfladen ligner Ûbersee Museum et af de der etnografiske museer som historien har glemt. Fyldt med ting tyvstjålet fra en kolonifortid og med en udpræget eurocentrisk formidling. Men det er kun på overfladen. For Ûbersee Museum viste sig at blive en af de bedste museumsoplevelser jeg har haft længe.

I turistbrochurerne er det deres dioramaer som tager opmærksomheden. Og de er sgu også flotte. Men måske mest som et museumshistorisk tilbageblik på, hvordan man i gamle dage præsenterede fjerne lande, og det er i den dobbelthed museet eksisterer og leverer. For det er både et museum om fjerne lande – og en museum om hvordan man i gamle dage præsenterede fjerne lande. Det er et museum om racisme, fordomme … og om hvor utrolig ens vi er.

F.eks. er der en sektion af museet om de store verdensreligioner. Her får hver religion nøjagtig samme behandling. Meget nøgternt, meget tysk ville nogen sige. Her er genstande fra den givne religion så du kan gå fra genstand A til B og se hvor stor lighed der egentlig er mellem de religioner der ellers deler folk. Det er elegant – det er fantastisk.

Andre sektioner af museet går man på tværs af kulturer og ser på begreber. “Kommunikation” og “Køn” f.eks. Herover fra udstillingen om kommunikation – et tandlægeskilt fra Kina i 1800-tallet der nok ville vække en del opsigt i en dansk gågade i dag.

Andre sektioner beskæftiger sig med enkelte verdensdele – men er blevet opdateret til moderne tid. En stor sektion om Afrika med mode, moderne afrikansk musik og en præsentation af Afrika udover klicheerne. Og en stor sektion om USA med debat om racepolitik, våbenkontrol (billede herover) og radikal kristen fundamentalisme. Der er nok nogle amerikanske turister der har spærret øjnene op.

Går turen til Bremen hermed den største anbefaling. Kom for dioramaerne … bliv for alt det andet. Übersee er virkelig en oplevelse. Næsten en destination i sig selv.

Kategorier
mobilitet

Min “go-bag”

Min "go-bag" Adam Bindslev

  1. Min "go-bag"

Min “go-bag” er en samling af udstyr der giver mig muligheder – og minimalt med undskyldninger. Udstyr der, hvis alt går vel, sætter mig i stand til at producere tekst, billeder, lyd (og til nøds video) stort set hvor-som-helst og når-som-helst.

Jeg er verdensmester i at udskyde og undskylde. At finde på årsager til IKKE at skabe noget – og i endnu højere grad undskyldninger for ikke at udgive og dele det.

Denne blog er et udtryk for min stræben efter at ændre det. At have en platform, hvor der er minimalt med forventninger og formkrav, men hvor jeg kan dele det jeg har lyst til at dele. Men det kræver at jeg producerer det – og denne her udsendelse fra min Anchor-kanal handler om, hvad jeg har puttet i min udstyrstaske … og hvorfor.

Du kan lytte herover eller på Anchor.fm (https://anchor.fm/adambindslev), hvor du også finder links til alle de andre de andre steder du kan finde podcastkanalen (bare søg på “Adam Bindslev” i din podcast-app – så skal du nok finde den).

Kategorier
øjeblikke

Forladt

Kategorier
øjeblikke

Min morgen

Et ritual

Kategorier
produktivitet

Always take the long way home

For at være produktiv er jeg nødt til også at være uproduktiv. Nødt til at opsøge kontrasten mellem effektivitet og tiden til at lave noget, næsten, unyttigt. Min unyttige passion for tiden er at gå. Ganske enkelt. Enten starte dagen med at vandre til kontoret – der ca 4 km hver vej – eller, hvis jeg er nødt til at have bilen med så køre til et sted jeg ikke har været … og så bare gå.

Gå på den måde, hvor man håber at kunne finde tilbage – men også vide, at man ingen anelse har om, hvor lang turen bliver. Eller næsten.

Jeg starter med at gå 1-2 km i en retning. Hvis der ikke er tegn på nogle spændende muligheder så vender jeg om og går tilbage samme vej som jeg kom. Det er altid lidt et nederlag at gå tilbage i egne fodspor, men man kan jo ikke vinde hver gang. Andre gange møder jeg så et sted hvor vejen forgrener sig – og så vælger jeg sidevejen i håb om, at den på en eller anden måde vil føre mig tilbage til udgangspunktet.

Sådan en vej fandt jeg i dag. Efter at have gået langs vandet i 2 km kunne jeg vælge mellem at fortsætte langs vandet, vende om eller dreje til højre ind i skoven.

Godt jeg drejede

Always take the long way home

Kategorier
mobilitet

At pendle på (el)cykel

Jeg har aldrig været nogen motionsfanatiker (hvilket kan ses på mit BMI), men jeg har altid elsket at cykle. Da jeg boede i København cyklede jeg til alt, men efter jeg flyttede til jylland i 1998 er det blevet mindre og mindre. Det er der (mindst) to gode grunde til.

For det første er afstandene længere. Når jeg cyklede fra Ydre Østerbro til Biblioteksskolen på Amager var det en tur på 7 kilometer. En af de længste ture man overhovedet kan tage i København. Fra min lejlighed til Rundetårn? 3½ kilometer.

For det andet er der landskabet. København er flad som en pandekage. Det højeste punkt på min daglige cykeltur var Langebro. I Aarhus, som jeg flyttede til for 21 år siden, er alting op af bakke når man bor nede i byen. Det kræver mere af cyklen – og det kræver mere af mig.

Da jeg så i 2006 flytter til Djursland er den helt gal. Ikke nok med at afstandene her er noget større – landskabet er også meget meget kuperet. Men her kommer så en yderligere komplikation. Nemlig den elendige cykelinfrastruktur. For det er bestemt ikke hovedreglen ude på landet, at der er cykelstier. Resultatet blev, at jeg fra 2006 og mindst 10 år frem nærmest ikke cyklede. Til gengæld blev jeg federe og federe.

Elcykelrevolutionen

Men så skete der noget i juni i år. Nemlig at jeg fik øjnene op for potentialet i en elcykel. Jeg prøvede en i forbindelse med podcasten DataSnak, hvor episode 57 handlede om mikromobilitet (find den her). Her opdagede jeg:

  1. at jeg stadig elskede at cykle
  2. at jeg, selvom jeg er i elendig form, kunne flyve hen over langebro på en tung bycykel

På turen hjem i toget bestilte jeg en elcykel fra Coop – og modtog min Mustang Adventure nogle dage senere.

Siden dengang har der været ca. 6 arbejdsuger – og på den tid har jeg cyklet 500 km. Det er mere end jeg har cyklet de sidste tre år tilsammen på min ikke elektriske cykel.

Min lille film om at pendle på Djursland

Jeg elsker min daglige cykeltur – og kommer ud på den så ofte jeg kan. På grund af det skub jeg får fra motoren kommer jeg ikke frem til studiet og er gennemblødt af sved – og jeg kan endda godt lave indkøb på vejen hjem så længe de kan være i en rygsæk. Men der er også udfordringer – især i forhold til infrastruktur. De manglende cykelstier gør turen til en ikke helt ufarlig oplevelse – og er hovedårsagen til, at jeg f.eks. ikke vil anbefale mine børn (som ellers er i god form og kunne klare den uden motor) at tage turen.

Cykelstier langs primærruter

Og så kommer vi til min kæphest. Min tur til arbejde er primært på Hovedvej 16 der forbinder Grenaa med Randers. Det er en primærrute som bliver brugt af rigtig mange mennesker. Med de muligheder vi har i dag burde det ikke kun være en primærrute for biler – men i mindst ligeså høj grad for cykler. Det ville være godt for os der bor her, for folkesundheden – og rigtig godt for de turister der besøger Djursland og må føle at det er med livet i hænderne, hvis de beslutter sig for at komme rundt på cykel.

Kategorier
fotografi

Fotografisk workflow

Jeg blev spurgt af en kursist fra mit Lightroom-kursus hos fotografikurser.dk, om jeg ville dele den måde jeg sorterer mine billeder. Her kan du lytte med på hvordan jeg gør.

En af de helt store udfordringer ved det digitale fotografi er at vi tager så sindssygt mange billeder. Og når man så kommer hjem fra rejsen, fototuren, bryluppet, fodboldkampen eller konfirmationen så skal man igennem dem alle.

Det kan virkelig lægge en dæmper på ens lyst til at fotografere, hvis man føler at hvert billede man tager bare lægger til den byrde der er i at redigere og udvælge de bedste. Så derfor er det en god ide at have et workflow som bidrager til at bevare overblikket og spare tid på at redigere. Så er der både lyst og overskud til at fotografere mere.

Jeg bruger, som forklaret i udsendelsen stjernemarkeringen i Lightroom som min metode. Andre programmer har lignende funktionalitet. Og de betyder for mig følgende:

🏴 – afvist billede (genvejstast X i LR). Billeder der er sat til sletning, men ikke slettet endnu

⭐ – billedet som er blevet set
⭐⭐ – billede udvalgt til redigering
⭐⭐⭐ – billede klar til at blive vist til andre
⭐⭐⭐⭐ – billede til bog, særligt udvalg etc
⭐⭐⭐⭐⭐ – billede til portefølge / website etc.

På den måde kan jeg meget hurtigt gå fra 1000-vis af billeder til det antal som skal bruges i det givne tilfælde.

Kategorier
håndskrevet

København

Kategorier
håndskrevet

Nyd det

Kategorier
håndskrevet

Daglige rutiner

Kategorier
håndskrevet

Serien jeg ikke fik lavet

Kategorier
håndskrevet

Nytår

Kategorier
håndskrevet

Gaderne i Grenaa

Kategorier
håndskrevet

Legesyge bogstaver