Bob Dylan og en mobilfri fremtid

Bob Dylan og en mobilfri fremtid

Nogen gange skal der en 81-årig smågnaven mand til at vise vejen frem. Sådan havde jeg det med Bob Dylan i Flenburg søndag aften.

Bob Dylan er på sin “Rough and Rowdy Ways”-tour og trådte han på scenen i Flens Arena i Flensburg. På turneen har han skiftet sin altid flydende setliste ud med et ret fast sæt (det vidner søgning på setlist.fm i den grad om) og så har han lavet et nybrud. Nemlig at alle koncerter på turneen er mobilfri!

Det er et ret simpelt system som firmaet Yondr har opfundet. Ved ankomst blev min mobiltelefon lagt i en lille taske / pose som blev låst med en anordning der minder meget om dem man bruger til at sætte tyverialarmer på tøj. Posen kan altså kun åbnes af Yondr’s personale der har en magnetisk oplåsningsdims. Hvis du har brug for at bruge din telefon under koncerten skal du således gå til “Phone Use Zone”, hvor personalet låser op og lader dig lave det meget vigtige opkald. Men indenfor i salen er der ingen mulighed for det.

Billede fra Yondr

Og helt ærligt – det virker. Vi ankom ca 2 timer før til koncerten og det var fascinerende at stå i baren og snakke, mens alle omkring os gjorde det samme. Drak øl, snakkede, så på hinanden, smilede til hinanden. Ingen der lige faldt i staver på en mobiltelefon. Ingen der så ned og var uopmærksomme. Jeg havde seriøst glemt, hvordan det føltes.

Et rum af nærvær (og mørke)

Endnu mere udpræget blev det inde til selve koncerten. Vi sad i den lidt kedelige håndboldhal og ventede på at showet begyndte – og præcis 18.57 (koncerten var sat til kl. 19, men Dylan ville nok bare gerne hurtigt hjem) slukkedes lyset og der blev … mørkt! Ingen skærme lyste op i mørket. Ingen skulle lige have et dårligt mobilfoto af manden på scenen. Ingen skulle live-streame begivenheden til venner og bekendte på Facebook.

I stedet blev vi pinedød tvunget til at sidde ned i halvanden time og koncentrere os om det vi havde betalt for. Musikken. Den lille mand bag det opretstående klaver og hans skramlende blueshyldest til Amerika, kunsten, muserne, kærligheden og alle de poeter der gik forud for ham.

Setlisten

På trods af de ekstremt ukomfortable sæder i Flens Arena så endte det her med at blive en af de mest nærværende koncertoplevelser jeg har haft længe. Dels fordi jeg ikke selv blev fristet til lige at snuppe et billede til Instagram – men også fordi ingen andre gjorde. Fordi vi var fælles om oplevelsen og bevidstheden af, at når det sluttede … så var det slut og væk. Ingen håndgribelige minder bortset fra billetten og det merchandise man måske købte på vejen ud.

Formynderi – ja tak

Jeg håber virkelig det her bliver fremtiden for koncerter, biografer etc. Yondr’s løsning er enkel og effektiv. Istedet for at skulle tjekke sin telefon ind i en garderobe med alt det bøvl som det indebærer, så har jeg stadig telefonen i lommen – og kan vælge at få den låst op, hvis jeg har behovet. Men jeg blev bevidst om det. Bevidst om alle de gange jeg tænkte “det kan jeg lige slå op”, og jeg måtte huske mig selv på at det kunne jeg ikke. Hvis det virkelig havde været vigtigt så kunne jeg være gået til “Phone Use Zone”, men så vigtigt var det bare ikke!

Det kan godt være det er formynderisk. Men det virker. Og jeg synes virkelig det her skulle blive standard i biografer, til koncerter og andre steder hvor lidt nærvær er påkrævet. Måske endda på restauranter og cafeer så man faktisk kiggede op og så dem der sad omkring.

Efter at have prøvet det må jeg sige at det er en feature – ikke en straf.