Der har været en periode siden i sommers, hvor det virkelig har været småt med mine kreative udfoldelser. Det er sådan et hul man ryger i nogen gange – denne gang føltes det bare lidt dybere end det plejer. Om det var for meget arbejde, en lurende 50-års krise eller noget helt tredje ved jeg ikke. Og det hjælper formentlig ikke at grave i det.
Den eneste løsning jeg kender er at insistere mig ud af det. Brute force det. Vælge at jeg VIL skabe et eller andet. Om det så er et indlæg på bloggen om at være faldet i et kreativt hul – eller at insistere på ikke bare at tage kameraet med, men rent faktisk også bruge det.
For jeg har faktisk ALTID kameraet med. Enten mit lille X100F i lommen eller mit store kamera i tasken. Men det er godt nok også ofte at det bliver i lommen eller tasken. Og det er et problem af to grunde har jeg opdaget:
- For det første er det åndssvagt at slæbe rundt på noget man ikke skal bruge
- For det andet, og det er værre, så bliver jeg irriteret på mig selv over at tage kameraet med og så ikke bruge det
Det er sikkert ret individuelt, men for mig er selvbebrejdelse nok den ringeste motivator. Det får mig ikke til at tage mig sammen. Det bekræfter bare min krybdyrshjernes udsagn om, at jeg ikke skal gøre noget. Ikke skal skabe, publicere eller dele. For jeg kan jo åbenbart ikke engang finde ud af at tage kameraet op af tasken.
Så i går tog jeg kameraet op. Gik en tur rundt i mørket og ledte efter motiver. Godt at der ikke var sparet helt på julebelysningen.
Kommentarer
Ét svar til “Aften i Odense og kreativt dødvande”
@adambindslev jeg har det lidt ligesådan med min kunst. Jeg rammer sådan nogle huller hvor der ingen inspiration eller motivation er, men jeg ved at det gør mig glad at lave kunst.Så bruger jeg uforholdsmæssigt meget krudt på at tænke på, hvordan jeg tvinger mig selv igang, og at hvis ikke jeg gør det, så dør den kreative kraft måske helt.Det gør den ikke, er min erfaring, og når jeg rammer den rette mentale ro, så kommer inspirationen igen.