Jeg har egentlig ikke nogen stor kærlighed til strande – og især at fotografere langs strande.
Der er noget monotomt ved strande som andre landskaber ikke har. De er grundlæggende flade – det giver ligesom sig selv. Og derfor har jeg, til stor fortrydelse for min familie, udviklet en modstand mod at gå tur på stranden. Fordi jeg fotograferer når jeg går tur – og på stranden er det, som jeg føler det, ofte mere eller mindre det samme.
Men en tidlig morgen i denne uge blev jeg lokket på stranden – og det var en magiske morgen. Jeg har ikke brugt ND-filtre for at opnår det blanke vand. Der var faktisk bare ikke en vind som rørte sig.
