Fuji X100S er for mig beviset på, at et kamera ikke behøver at være perfekt for at være … perfekt. Kreative muligheder kan ikke ses på specs.
Det kom på markedet i januar 2013. 8 år er, indenfor digitale kameraer, nærmest en menneskealder. Og rent specmæssigt er det ikke imponerende:
- 16 mp
- f2.0 objektiv
- APC-S sensor
- HD-video
Der er store chancer for at din mobiltelefon, på papiret, har bedre specs.
Begrænsningens kamera
Fuji X100S handler for mig nærmest om fravalg. Der er utrolig meget det kamera ikke kan. En fast 23mm optik og en til tider ekstrem upålidelig autofokus er det ikke kameraet til sport, action, dyr eller andet som bevæger sig hurtigt og/eller befinder sig lidt væk.
Det er svært ikke at fokusere på begrænsningerne når du samler kameraet op. Ikke hele tiden være opmærksom på alt det som kameraet ikke kan. Ikke frustreres over det billede som kameraet IKKE kan tage.
Men det er nøglen til at forstå appellen.
Mulighedernes kamera
Vi kan vælge at betragte begrænsningerne i ethvert kreativt redskab som bevidste fravalg. I selve valget af værktøj vælger vi fra – og dermed vælger vi til.
Når jeg går en tur gennem København og har valgt at tage X100S i lommen er jeg klar over hvad jeg gør. Jeg kender begrænsningerne, men jeg kender også mulighederne.
X100S kan lave billeder hvor der er meget lidt lys. f2.0 og rimelig gode præstationer ved høje ISO gør netop det. I mørke kan det ikke fokusere overhovedet, men den manuelle fokus fungerer fint så længe man har tiden til at bruge den.
Det betyder også at jeg fotograferer anderledes med X100S end jeg gør med mine andre kameraer. Det er på mange måder som at fotografere med et filmkamera. Fordi hver eksponering kræver arbejde har jeg en tendens til kun at tage et billede af hvert motiv. Til gengæld tænker jeg over komposition og gestus på en anden måde end når jeg tager snapshots med sin mobil.
Faktisk har jeg haft kameraet i 8 år og kun taget 21800 billeder med det. Det kan godt lyde af meget, men det er ingenting i forhold til mine andre kameraer. Især i betragtning af, hvor trofast en følgesvend det har været – og stadig er.
Proces
Så i praksis – hvordan bruger jeg mit X100S? Hvilke valg er det jeg tager?
- Manuelt fokus
Jeg stoler simpelthen ikke på autofokus i det kamera, og har gjort det til en vane i 99% af eksponeringerne at indstille fokus manuelt. Jeg bruger den ret fikse Focus Peak-indstilling, som gør at jeg automatisk får et udsnit af mit motiv når jeg rører fokusringen på objektivet, og kan se om jeg er skarp i detaljerne. Med lidt øvelse sidder den i skabet stort set hver gang. - RAW
Faktisk leverer X100S fantastiske JPG-filer ud af kameraet, men jeg er dybt afhængig af min efterbehandling i Lightroom – især mine sort-hvid konverteringer. Så den står altid på RAW. Det betyder så også at jeg har fravalgt muligheden for dobbelteksponeringer og andet som kun fungerer på JPG. - Manuel eksponering
Ligesom jeg ikke stoler på fokuseringen stoler jeg heller ikke på lysmåleren. I motiver med høj kontrast oplever jeg gang på gang, at den tager fejl og over- eller undereksponerer. Når jeg fotograferer med den elektroniske søger slået til (og det gør jeg altid) kan jeg se eksponeringen direkte i søgeren og behøver ikke engang at se på lysmåleren. Jeg indstiller bare eksponeringen til det ser ud som jeg ønsker … og ved at jeg kan rette det sidste i Lightroom. - 1/125 sekund
Min lukkertid står stort set fast på 1/125 når jeg går omkring og fotograferer. Det fryser motiver i moderat bevægelse, forhindrer rystede billeder, men lukker så meget lys ind, at jeg oftest ikke er tvunget til kun at skyde på f2. Resten af eksponeringen klarer jeg ved at variere på ISO. - Lydløs lukker
En særlig feature ved X100S er den lydløse lukker (det var en stor ting i 2013 – i dag er det mere normalt). Det betyder at jeg kan indstille kameraet til ikke at sige noget når jeg trykker på udløseren. Kun et lille diskret “pffft” kommer der fra det. Ikke hørbart af andre end mig der får en bekræftelse på, at jeg har taget et billede. Det gør så tilgengæld at jeg ikke kan bruge den indbyggede blitz. Men … den har jeg faktisk aldrig prøvet at bruge.
For nogle år siden tænkte jeg på at sælge mit X100S. Det var jo gammelt og jeg ejer langt bedre kameraer.
Det gjorde jeg ikke.
Nu forstår jeg ikke, hvordan jeg overhovedet kunne overveje det.
“Kreative redskaber” er en serie om de redskaber vi bruger når vi skaber. Her vil jeg udvælge nogle af de konkrete redskaber jeg bruger i min hverdag og se på deres appel – og den praktiske anvendelse. Jeg har startet med X100S, men vil i kommende nedslag se på andre typer af redskaber og udstyr. Fra videokameraer til kuglepenne. Hardware og software.