Der er tidspunkter, hvor jeg ikke forstår, hvorfor jeg bruger så meget tid på at skrive dagbog. For selvom det kun er 15-20 minutter om dagen, så bliver det jo til en del i længden. Også selvom det ikke er hver dag jeg når det. På et år bliver det nok til 50 timer! Måske endda mere! Hvis regeringen fik nys om det, ville de afskaffe min dagbog for at forøge min produktivitet.
Men så er der en dag som i dag. Ved et tilfælde, og det er virkelig et tilfælde, så bruger jeg den sidste side i min dagbog på årets sidste dag. Denne her har fulgt mig gennem bådedele af 21, hele 22 og hele 23. Og når jeg sidder og bladrer tilbage i den, kan jeg se hvilken værdifuldt det faktisk er for mig.
Den første erkendelse jeg kommer til, er at det må gøre noget godt for min finmotorik. For min indførsel i efteråret 21 er sjusket og nærmest ulæseligt i forhold til den næsten pertentlige håndskrift jeg har opøvet gennem 2 år. Og ser jeg tilbage til tidligere dagbøger bliver det kunne værre. Min dansklærer ville være stolt af mig.
Den anden erkendelse handler om cyklus. Jeg lever åbenbart en meget iterativ tilværelse, hvor jeg igen og igen slås med de samme problematikker – beslutter mig for at gøre noget – bliver lidt bedre – falder lidt tilbage og starter kampen forfra. Men hvor det kan lyde håbløst, og indrømmet så fik erkendelsen mig også lidt ned med nakken, så kan jeg også læse på notaterne, at selvom problemerne i nogen grad var de samme for to år siden, så er det som om jeg hele tiden er kommet lidt videre, og starter kampen fra et lidt bedre sted. Det gælder træning, vægttab, kreativitet, personlige projekter, arbejde, ambitioner og alt muligt andet. Der er intet nyt under solen når jeg læser baglæns, men overordnet set er det en positiv fortælling.
Næste dagbog
Foran mig ligger den næste dagbog (ved siden af den næste kalender, men det er en anden historie). Den starter jeg på i morgen – årets første dag. Og jeg har en følelse af, at den bliver en anden fortælling. At den dagbog jeg lukker i dag har lært mig noget om mine op og nedture. At jeg har lært mig selv bedre at kende gennem den og kan starte på en frisk. På en mere proaktiv måde, hvor jeg kender mine mønstre og de huller jeg kan falde i.
Jeg tror de timer er givet godt ud ….