Jeg tænker bedst med en pen i hånden. Selvom jeg tilbringer størstedelen af min tid indenfor 2 meter af noget med tastatur og skærm, så er jeg dybt afhængig af mine fysiske notesbøger. Og konstant på jagt efter den ideelle af slagsen.
Den findes naturligvis ikke, men det skal ikke forhindre mig i at prøve.
Problemet med linjer
Når alt kommer til alt, så foretrækker jeg egentlig notesbøger UDEN linjer. Det er som om hele formålet med at tage noter i hånden går lidt i opløsning, når jeg er tvunget til at holde mig på linjer – det helt tomme stykke papir indbyder til mere kreativitet og vildere tanker. Men det bliver bare også hurtigt … grimt. Og selv når jeg kun tager noter til mig selv, så betyder det faktisk noget.
Løsningen kom til mig ved et tilfælde. På en tur til tyskland købte jeg nogle meget billige kladdehæfter og en meget billig blok uden linjer. Men da jeg kom hjem opdagede jeg, at blokken kom med et simpelt ark ekstra. På den ene side med linjer og den anden med kvadrater – så man kan lægge det under papiret og så følge linjerne gennem. En helt igennem perfekt kombination – tomt ark med mulighed for at tilføje struktur.
En ide er født
Det her føltes helt rigtigt. Jeg kunne følge linjerne når jeg ville og fjerne arket og skrive / tegne frit. Hvorfor i himlens navn havde jeg ikke tænkt på det før? Men det tyske ark havde en stor ulempe … det var nemlig helt klart lavet til skolebørn og havde en linjeafstand på 10mm. Det er sikkert fint, hvis man er ved at lære at skrive og har brug for meget plads, men til min håndsskrift føles det helt forkert. Men så må jeg jo lave mit eget ark ….
Sådan starter mit eksperiment. Jeg åbnede InDesign og lavede et ark med 10mm, 8mm, 7mm og 6mm linjer der kunne foldes på midten og dermed fungere som test.
Og hvad har jeg så fundet ud af. 10mm er HELT klart for meget. Linjerne står og skriger til hinanden og det frister konstant til at man smider en ekstra linje ind mellem dem – men det bliver samtidig for tæt og gnidret. Intet positivt at sige om 10mm i forhold til min håndskrift og den pen jeg skriver med (Uni-ball Signo Micro 207 UMN-207 gelpen). Desuden føles det vanvittigt ødselt, da der ikke kan stå ret meget på en A5 med den linjeafstand (der er kun 18 linjer).
8mm er meget bedre. Her begynder tekstbilledet at hænge sammen, papiret udnyttes bedre (22 linjer) og der er stadig afstand nok til at opstreger og nedstreger ikke rammer hinanden.
Men hvorfor stoppe der. Hvad med 6mm så? Meget bedre udnyttelse – 28 linjer – men her begyder tingene at blive lidt trange. Op og nedstreger kommer uværgerligt i karambolage med hinanden, og det ændrer den måde jeg skriver på.
Så ja – du har regnet det ud. 7mm er vejen frem. 25 linjer. Sammenhængende skriftbillede, men op og nedstreger rammer kun hinanden, hvis jeg skriver meget temperamentsfuldt (og så må de sgu godt).
Næste skridt?
Jeg har fundet mig en god notesbog uden linjer til at arbejde videre med. Muji (som irriterende nok kun ligger i København) har en A5 30 siders “Notebook Plain”, som passer perfekt til behovet. Så den har jeg købt en lille bunke af.
Det startede med en frustration. At jeg var frustreret over at skulle vælge mellem linjer og det åbne papir. Det fortsætter med muligheder. For kunne jeg lave andre skabeloner end den linjerede? Skabeloner for to-do-lister, projektstyring, diagrammer, drejebøger etc.?
Det arbejde begynder så nu …