Om at genfinde sin produktivitet
Lad mig være ærlig lige fra starten. Jeg har altid betragtet perioden lige efter sommerferien som en slags nytår. En ny start, hvor man kan slippe af med de dårlige vaner og begynde på noget nyt. Finde en bedre måde at gøre tingene på. Dengang jeg var fuldtidsselvstændig, skrev jeg vist en artikel, hvor jeg kaldte det for “iværksætternytår”. Men i år har mit nytår ikke været optimalt.
Jeg startede med brask og bram, lavede lange lister og planlagde mine dage, som derefter forsvandt i en kombination af brandslukning og overspringshandlinger. Jeg nåede det, jeg skulle, men der var ingen tvivl om, at jeg ikke fik det optimale ud af mine dage. Det gælder både i forhold til mit arbejde, men også mine andre projekter, arbejdet med at holde huset rent, og faktisk at være der for min familie.
Det er jo altid de sidste ting, der lider, når vi ikke har tid nok. Mit arbejde skal jeg nok nå, men så har jeg ikke overskud til at være en særlig god far, ægtemand eller bare menneske, fordi min energi er brugt.
Pomodoro
I dag tog jeg så beslutningen om at afprøve Pomodoro-teknikken igen. Det er MANGE år siden, jeg har brugt den, men det skulle jo ikke være nogen grund til ikke at prøve igen. Hvis Pomodoro er helt nyt for dig, er her en kort indføring:
Teknikken er opkaldt efter et æggeur med samme form som en tomat (du kender dem godt). Ideen er simpel: Man inddeler sin produktivitet i blokke af 25 minutter, og mellem hver blok giver man sig selv 5 minutters pause. Efter 4 blokke (altså 2 timer) giver man sig selv en lidt længere pause.
Det kan lyde urimeligt mekanisk, men efter at have praktiseret det i to dage må jeg bare indse, at jeg når MEGET mere. Jeg har tilpasset modellen lidt til mig selv – det skal der være plads til – men holder mig meget til grundformen.
Fokus
Den helt vigtige pointe er, at man før hver session på 25 minutter sætter et konkret mål for, hvad man skal opnå. Lige nu sidder jeg f.eks. med en timer, hvor der står ”Artikel om produktivitet”. Det har jeg så givet mig selv 25 minutter til at skrive. Lige nu har jeg 14 minutter og 44 sekunder tilbage. Det skal jeg nok nå. Og hvis jeg ikke når det, så går det nok også – mere om det senere.
Når jeg så sætter timeren, slår jeg notifikationer fra. Jeg åbner Word i Fokus-mode, så der intet er på skærmen udover ordene, jeg skriver. Det betyder altså, at jeg har besluttet mig for, at i de næste 25 minutter er det eneste, jeg gør, at skrive denne artikel.
Det er nøglen.
25 minutter er længe!
Det er absurd, at jeg er kommet til et sted, hvor jeg føler, at 25 minutter er lang tid. Men faktum er, at det at arbejde uforstyrret på EN ting i 25 minutter kan føles som den vildeste luksus. Jeg har opdaget, at jeg kan opnå utrolige ting på 25 minutter, hvis det eneste, jeg gør i den tid, er at arbejde på dem.
Naturligvis kan jeg ikke altid nå det hele, og det er også ok. Så tager jeg min pause og fortsætter enten, hvor jeg slap, eller tager 25 minutter dedikeret til opsamling, kundekontakt, chat med kollegaer etc., og så kan jeg vende tilbage til den opgave, jeg ikke fik løst i den foregående session. Det skal ikke være et nederlag ikke at nå det, og nogle gange ved jeg godt, at jeg ikke KAN nå det. Men så fortsætter jeg som sagt bare efter at have taget en kort pause (som så oftest er at hente noget at drikke, gå på toilettet eller måske lige støvsuge køkkenet).
Lister, lister, lister
Dette er kombineret med en masse andet. De første 25 minutter om morgenen bruger jeg på at planlægge min dag og skrive en liste, så jeg ikke skal opfinde en ny opgave hele tiden, men bare kan vælge fra listen. Der er masser af ting, jeg kan bygge ovenpå. Lave en bruttoliste over mål. Lave ugelister, dagslister, timelister. Lave timeblocks i min kalender. Det kommer måske senere, men lige nu er jeg bare glad for mine 25 minutters ubrudt koncentration. Det er længe siden, jeg har følt mig så produktiv, som jeg gør lige nu.
Og nu har jeg 6 minutter tilbage til at læse korrektur og finde et passende billede.