Portrætter, objektive sandheder og mødet med et menneske

Se godt på billedet herover. Hvem ser du? Jeg ser Eva, en kvinde som jeg mødte og talte med i næsten tre timer før jeg fotograferede hende. Men hendes venner så noget andet.

DSC05858 (1)Da Eva delte billedet på Facebook fik hun kommentarer på det. En skrev, at “Hun ligner en anelse en bibliotekar, som har opdaget at man har afleveret en bog for sent, og bare venter på skælde ud på synderen“. Really? Jeg har set på det billede længe efterhånden, og jeg kan simpelthen ikke se det. Jeg ser det menneske jeg mødte. Jeg ser et lille smil, nærværende øjne og en stille venlig energi.

Portrættet af Eva er blevet til som en del af mine “Proust portrætter“, hvor jeg inviterer mennesker ind i studiet for at drikke en kop kaffe, tage en snak om løst og fast og deltage i et interview baseret på en række “poesibogsspørgsmål”. Og derefter et portræt taget på sort baggrund for at projektet har en sammenhængende æstetik. Projektet er ment som en udforskning af menneskemødet og hvad den gør ved vores måde at blive fotograferet på.

Så hvorfor ser Eva’s venner et helt andet menneske end jeg så? Et svar kan være, at det er fordi jeg har mødt et andet menneske end de har mødt. Eller ganske enkelt, at det er mig som har taget billedet og ikke dem. Fordi et portræt er et samarbejde. Et samspil. Det består af lige dele energi fra model og fotograf.

På overfladen er et portræt netop det. Et fotografi af et menneskes ansigt – menneskets overflade. Måske kan vi lide tanken om, at der er en objektiv sandhed om, hvordan vi ser ud. At et portrætfotografi er en rent teknisk proces, hvor vi kan se hvordan vi ser ud. At min opgave som fotograf primært er at placere lamperne de rigtige steder, måle lyset og sige “smil”.

Men reaktionerne på Evas billede understregede, at det bestemt ikke er tilfældet. At der er mere i det end det. Der er 1000-vis af overvejelser og beslutninger som går forud før jeg trykker på knappen. Nogen af dem bevidste, og andre helt ubevidste. Baseret på min erfaring, min fornemmelse, min æstetik, og, naturligvis, på det menneske der sidder eller står overfor mig. Og på hvad billedet skal bruges til.

Hvis Eva havde kontaktet mig fordi hun havde brug for nye billeder til sin hjemmeside, eller et topsælgende profilbillede på LinkedIn, så havde billedet herover set anderledes ud. Så havde jeg valgt en anden baggrund, et andet lys, en anden posering og en anden efterbehandling. Så havde jeg i højere grad forsøgt at gøre mig selv usynlig i billedet. Fordi det ville have været et job og ikke mit personlige projekt. Men stadig, på trods af alt det, så ville mit billede have været anderledes end alle andre fotografers. Fordi jeg stadig er mig. Fordi alle de 1000-vis af mikrobeslutninger ville være foretaget af mig.

Der er så mange aspekter i det her. Fordi det handler om kreativitet, vision og formål – og det handler om at jeg skal være parat til at ransage min egen kreative proces. Hvor meget skal jeg være kamæleon for at gøre det jeg gør? Kommer kunderne til mig fordi de har set det jeg gør og vil have det samme – eller kommer de til mig med deres egen vision og deres egne ønsker? Deres æstetik som de ønsker jeg skal gøre til virkelighed? Oftest er det nok en kombination.

Forventningsafstemning

I sidste ende handler det om at kunne afstemme forventninger før en fotografering. Hvad skal der komme ud af det? Hvad skal det bruges til? Om det så er et bryllup, en konference, portrætter til en firmahjemmeside eller en fotoreportage så er der forventninger. Nogle er udtalt på forhånd og andre er underforstået. Det er de sidste som er spændende, og som alle os der arbejder med kreative fag skal være opmærksomme på. Og hvor vi gør os selv, og kunderne, en tjeneste ved at være bevidste om dem. Spørge ind og komme med vores bud på en løsning. Så der er klarhed over, hvad det er som skal leveres og hvad det skal bruges til.

Det er noget jeg sætter en ære i at gøre. At give mig tiden til at få tingene på plads. Men der ligger også noget i det før samtalen. At jeg skal stå ved det jeg laver. At du vælger mig fordi jeg tager den slags billeder, som det jeg lavede af Eva. Fordi det er sådan et billede du ønsker dig. Fordi du kan se dig selv i den energi og æstetik. Så kan vi tage den derfra og vælge andre baggrunde, lokationer, poseringen og lyssætninger. Men min drøm må stadig være, at dem som hyrer mig gør det fordi jeg er mig. Hvad enten det er til fotografi, videooptagelser, tekstopgaver, foredrag, undervisning eller noget af alt det andet jeg laver. Fordi i sidste ende er det jo det du betaler for. At jeg bruger min tid, mine overvejelser og mine erfaringer til at levere det jeg gør. Ikke at jeg ikke konstant skal overveje, om det jeg gør er godt nok. For det skal jeg, og det ved alle der kender mig, at jeg gør hele tiden.

Herunder kan du høre min korte samtale med Eva – og du kan følge projektet i mit Projekt 365. Hvis du har lyst til at være med nu hvor du ved hvad det er du går ind til – så skriv til mig gennem min Facebook-side (hvor jeg også slår nye datoer op) eller kontakt mig på mail.

Adam

Fotograf, underviser og tekstforfatter. Ejer af Semiosis Formidling ApS og den ene halvdel af Fotografikurser.dk.

Kommentar eller spørgsmål?