Jeg kommer aldrig til at lave et Projekt 365 igen … ever!

Det er nu utrolig tæt på at være et år siden, at jeg startede på mit Projekt 365+1 – og derfor tid til at gøre status. Tingene gik ikke helt som forventet – og det er sikkert også godt nok.

Projektet lyder så simpelt – og det er det også. Tag et billede hver dag i et helt år og læg dem på nettet. Det burde jo være nemt nok. Men undervejs så skete der bare noget.

Første fase – fuld fart frem

Jeg lagde ud med brask og bram, og følte at dette projekt ville gå som smurt. Dagene fløj forbi, og jeg havde masser af ideer. Godt nok var alle billederne ikke lige fantastiske, men det havde jeg jo sagt fra starten. At man ikke kunne forvente et mesterværk hver eneste dag. Men jeg nød at fotografere og fandt en masse nye ideer frem.

Det var egentlig ikke besluttet fra starten, at projektet skulle være i sort/hvid – men det blev det bare. Fordi de første ti dage var, og så besluttede jeg mig for at fortsætte.

En anden regel brød jeg med lige fra starten. Nemlig at projektet ikke skulle handle om at poste til sociale medier etc. Det kom det bare hurtigt til. Fordi når jeg nu gik rundt og tog alle de billeder så havde jeg lyst til at dele dem, få kommentarer. Få likes. Så de dukkede op på G+, Tumblr, Facebook, Instagram – og sågar på 500px på trods af at jeg hader det site som pesten. Men nu skulle den have fuld skrue.

Det var måske min første fejl.

Anden fase – delprojekter skyder frem

Jeg elsker projekter og serier, og derfor var det naturligt, at der ville opstå projekter i projektet. Små serier der kom til at hænge sammen med projektet. Det første af disse var mine fotografiske møder, hvor jeg mødtes med et menneske, tog en snak og skød et billede.

Det var nogle super sjove møder, men også meget forpligtende – og svære at holde sig oppe på. Det er ikke noget jeg nødvendigvis er stoppet med, hvis nogen har lyst til et portræt og en kop kaffe, så skal de være velkomne til at kontakte mig.

Andre projekter løb til i løbet af året. Jeg begyndte at skyde mere på mit Hovedvej 16-projekt, jeg fik mine Proust-portrætter og mine iscenesatte selvportrætter.

Alt sammen gode projekter, og ikke nogen som jeg har tænkt mig at opgive – men de understregede også det grundlæggende problem i projektet.

Tredje fase – lad mig nu bare ARBEJDE!

Jeg begyndte i de små delprojekter at ane konturerne til noget som kunne blive godt. Altså rigtig godt. Serier som jeg gerne ville arbejde med og få til at fungere. Men der var noget som stod i vejen for, at jeg kunne realisere det fulde potentiale. Nemlig selve projektet. Altså mit Projekt 365, der fordrede, at jeg hver eneste dag tog et billede og delte det med verden.

Projektet tvang mig til at dele billeder der var “gode nok”. Billeder som egentlig ikke havde nogen betydning. Billeder der bare var der – fordi jeg skulle tage et billede hver eneste dag.

Problemet i dette er to-fold. Dels gjorde det, at jeg aldrig kunne slappe af i mine projekter. Ikke stoppe op og planlægge, fordi bevidstheden om “næste billede” hele tiden rodede i mit baghovede. Men værre var, at mine gode billeder blev forurenet af mine middelmådige eller dårlige. At værdien af de gode billeder blev nedsat fordi de optrådte sammen med alle de andre.

Fjerde fase – OK, jeg hader fotografi – er der nogen som vil købe mit kamera?

Det førte til den suverænt største krise i projektet. Hvor jeg simpelthen nåede et punkt, hvor det at tage det daglige billede var forbundet med en følelse af kvalme og lede ved projektet – og dermed en lede ved fotografiet i det hele taget. Ikke nogen særlig god position at være I når man baserer en del af sin indkomst på at fotografere og undervise i fotografi.

Heldigvis var det ikke noget der smittede af på mine betalte opgaver. Jeg fotograferede stadig brylupper, events, portrætter og alt muligt andet for kunder. Og jeg holdt stadig kurser i både lyslægning, redigering og fotografi hos fotografikurser.dk. Men min lyst til at skyde på de personlige serier og projekter var væk. Fuldstændig.

Femte fase – reflektion og konklusion

Hvilket så i sidste ende førte mig der, hvor jeg er i dag – den 30. december 2016. Jeg mangler to billeder i projektet og så er det slut. Helt slut.

Som det fremgår herover er det ikke slut med projekter og serier. Dem elsker jeg, og jeg håber, at jeg igen kan finde mentalt rum til at lave dem når det her projekt er overstået. Det er heller ikke slut med at undervise, eller med at fotografere for kunder. Men det er slut med at lave et projekt 365. Eller 52. Eller 12. Fordi de ikke længere dur for mig.

Jeg har lavet Projekt 365 tre gange i mit liv. I 2010 lavede jeg mit første, og det var en berusende oplevelse der fik mig til at indse, hvor stor en del af mit liv fotografi var blevet – og ville vedblive med at være. I 2014 prøvede jeg igen, men stoppede efter 120 dage. Kunne ikke gennemføre det. Det var blevet for tungt og ligegyldigt. Og så altså igen i 2016.

Mit sidste projekt her har været en gigantisk læreoplevelse for mig. Det har hjulpet mig til at indse, hvad jeg virkelig er god til. Og fået mig til at indse, at jeg ikke kan levere på den øverste hylde hver eneste dag i et helt år på et personligt projekt. At der er dage, hvor der intet sker. Dage hvor det regner. Dage hvor man hader verden. Dage hvor man ikke møder en løve. Og først og fremmest er der dage, hvor man har travlt med noget andet. Ironisk nok har de dage, hvor billeder var allersvageste ofte været de dage, hvor jeg var ude på job og fotografere for andre. Fordi jeg simpelthen ikke havde tiden til at tage et godt billede kun til mig. Al min energi gik til, at fotografere for kunden – og de har ikke betalt mig for at bruge billederne i mine personlige projekter.

Så her slutter mit Projekt 365 for evigt. Jeg har bedt min ven og mentor om at tage kameraet fra mig, hvis jeg igen kommer og siger at jeg vil lave sådan et projekt. Og så vil jeg, når det hele er overstået på søndag, begynde at tage mig af mine virkelige projekter. Og måske finde på nye.

…. og jeg vil nok også tage flere billeder i farver. For selvom jeg stadig elsker sort/hvid, så har der været dage, hvor jeg virkelig har savnet farver.

Alle billederne i dette indlæg stammer, naturligvis, fra projektet. Skulle du have lyst til at se dem alle så ligger de på 365.adambindslev.dk

Adam

Fotograf, underviser og tekstforfatter. Ejer af Semiosis Formidling ApS og den ene halvdel af Fotografikurser.dk.

4 thoughts on “Jeg kommer aldrig til at lave et Projekt 365 igen … ever!

  • 30. december 2016 at 12:38
    Permalink

    Tak for billederne og indsatsen. Jeg har selv fulgt med fra sidelinjen 🙂

    Reply
    • 31. december 2016 at 12:04
      Permalink

      Selv tak – nu vil jeg se frem mod nye projekter, og finde nogen af serierne som er opstået i projektet.

      Reply
  • 31. december 2016 at 8:42
    Permalink

    Ofte hører man kun det gode om folks projekter, så rart at høre også det negative om dit projekt. I alle fald tak for billederne i 2016 og din ærlige konklusion. Rigtig godt nytår. 

    Reply
    • 31. december 2016 at 12:05
      Permalink

      Det var så lidt. Jeg synes det er vigtigt, at vi er ærlige om både problemer og successer.

      Reply

Kommentar eller spørgsmål?