Hvor er farverne henne?

lillian-09109Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er temmelig pjattet med sort/hvid. Fordi det kan noget. Noget særligt. Men jeg tager også billeder i farver. Faktisk tager jeg alle mine billeder i farver – sort/hvid konverteringen er altid noget jeg laver i efterbehandlingen.

I nogen tilfælde bliver sort/hvid til en norm for mig. I mit nuværende projekt er alle billederne i sort/hvid – blandt andet fordi de hænger ved siden af hinanden i køkkenet. Det giver et sammenhængende udtryk som jeg godt kan lide. Det giver projektet en særlig tone.

I andre tilfælde bliver det i sort/hvid fordi farver ikke tilføjer noget interessant. Fordi farverne er distraherende, grimme eller åndssvage. Nogen gange kan man fuldstændig eliminere en rodet baggrund med en god sort/hvid konvertering. Eller man kan løfte et portræt fordi man nemmere kan lysne huden og give det et lettere udtryk.

For mig er det sort/hvide også en arv. Alle mine store fotografiske helte skyder eller skød i sort/hvid. Når jeg læser i mine fotobøger er de fyldt med fantastiske sort/hvid fotografier. Det er her jeg finder min inspiration.

Men nej – jeg har ikke glemt farverne. Der er billeder, som det her på siden af Lillian, som absolut fungerer bedst i farver. Og kirsebærblomsterne øverst på siden ville heller ikke være det samme i sort/hvid. Ikke at de ikke kunne være interessante, men altså.

Så nej. Det er ikke et dogme. Men jeg bliver aldrig træt af sort/hvid.

Adam

Fotograf, underviser og tekstforfatter. Ejer af Semiosis Formidling ApS og den ene halvdel af Fotografikurser.dk.

2 thoughts on “Hvor er farverne henne?

  • 16. maj 2016 at 10:11
    Permalink

    Jeg elsker farvefoto. Det kræver at farverne bruges og har den rigtige styrke, nuance og udtryk. Mange fotografer er utrolig gode til farver. Martin Parrs billeder ville slet ikke være det samme i sort/hvid. Amanda Thomsen (super fotograf i København) er fantastisk med sine farver.
    Til gengæld er der noget skønt klassisk over det sort/hvide som giver en elegance som er svær at ramme i farver.

    Reply
    • 16. maj 2016 at 13:54
      Permalink

      Jeg er helt enig i at der er fremragende farvefotografer – Martin Parr er også en af dem jeg vender tilbage til, selvom jeg stadig har et utrolig ambivalent forhold til en del af hans værk. Og Stephen Shore er ikke at udelukke i den ligning. Hans “Uncommon Places” er et forrygende bog.

      Lige for tiden er jeg meget i sort/hvid – men det er, som sagt, ikke et dogme.

      Reply

Kommentar eller spørgsmål?