For at være produktiv er jeg nødt til også at være uproduktiv. Nødt til at opsøge kontrasten mellem effektivitet og tiden til at lave noget, næsten, unyttigt. Min unyttige passion for tiden er at gå. Ganske enkelt. Enten starte dagen med at vandre til kontoret – der ca 4 km hver vej – eller, hvis jeg er nødt til at have bilen med så køre til et sted jeg ikke har været … og så bare gå.
Gå på den måde, hvor man håber at kunne finde tilbage – men også vide, at man ingen anelse har om, hvor lang turen bliver. Eller næsten.
Jeg starter med at gå 1-2 km i en retning. Hvis der ikke er tegn på nogle spændende muligheder så vender jeg om og går tilbage samme vej som jeg kom. Det er altid lidt et nederlag at gå tilbage i egne fodspor, men man kan jo ikke vinde hver gang. Andre gange møder jeg så et sted hvor vejen forgrener sig – og så vælger jeg sidevejen i håb om, at den på en eller anden måde vil føre mig tilbage til udgangspunktet.
Sådan en vej fandt jeg i dag. Efter at have gået langs vandet i 2 km kunne jeg vælge mellem at fortsætte langs vandet, vende om eller dreje til højre ind i skoven.
Godt jeg drejede
Always take the long way home